
Inger Lassen
Inger Valborg Lassen var datter af kommunelærer, cand. mag. senere skoledirektør i Odense Valdemar Sigfred Charles Lassen (19-11-1868 - 22-02-1939) og hustru Harriet Valborg Rasmine Schmidt (1875-1936), der var en søster til skuespillerne Robert og Albrecht Schmidt. Hun debuterede hos Ove Jarne i efteråret 1932 i Svendborg i "Forår i Wien" og virkede ved hans selskab indtil sommeren 1934. Derefter kom hun i et par sæsoner på Dagmarteatret, hvor hun bl.a. medvirkede i "Nu er det morgen", "Kortene på bordet" og "Det levende lig". Sit egentlige københavnske gennembrud fik hun imidlertid på Frederiksberg Teater i årene 1938-41, bl.a. optrådte hun i "Hendes gamle nåde", "Høfeber" og "Anonyme fædre". Senere var hun 1941 tilknyttet Nørrebros Teater, hvor hun bl.a. spillede prinsessen i "Valsedrømme" og sang "Jeg ejer en mand - en bedårende mand" - 1942 Nygade Teatret, 1944 Det ny Teater og fra 1945 var hun fast tilknyttet Folketeatret. Hun spillede de fleste roller indenfor lystspil og operette. En af de sidste roller på Folketeatret var sammen med ægtefællen Angelo Bruun i "Kærlighed". Sygdom og sorg over ægtefællens død var årsag til at hun de seneste år ikke stod på scenen. Hun medvirkede i den tysk/danske film "Für 2 groschen zärtlichkeit" fra 1958. Fra TV huskes hun for sin præstation som moderdyret i Tennessee Williams" Glasmenageriet". Inger Lassen var søster til skuespilleren Finn Lassen. Hun blev 3. september 1937 gift med skuespilleren Angelo Bruun, der døde i 1956.
Filmography (15)
MOVIE★ 7.2Tre piger fra Jylland1957
MOVIE★ 6.7Der var engang en gade1957
MOVIE★ 6.2Father of Four: In the City1956
MOVIE★ 6.4Kristiane af Marstal1956as Laura Andersen
MOVIE★ 6.2Kispus1956as Jokum
MOVIE★ 7.0The bride from Dragstrup1955as Ellen
MOVIE★ 6.7Der kom en dag1955as Anna
MOVIE★ 8.5Det er så yndigt at følges ad1954
MOVIE★ 8.3Karen, Maren og Mette1954as Martha Larsen
MOVIE★ 6.7Ved Kongelunden...1953as Fru Emma Rasmussen
MOVIE★ 4.7Adam and Eve1953as Fru Johansen
MOVIE★ 8.0Den gamle mølle paa Mols1953as Fru Sørensen
MOVIE★ 10.0Vi som går køkkenvejen1953
MOVIE★ 7.3Peter Andersen1941as Jenny Andersen
MOVIE★ 6.7The Child1940